Der er håb for Hong Kong

Midt i alle de voldelige demonstrationer og frygten er der stadig håb i og for Hong Kong, skriver Stefan Linde Almquist, som er volontør for Areopagos på Tao Fong Shan

Her er stille for tiden.

Meget stille endda. Også ufrivilligt stille.

Modsat demonstrationerne i Hong Kong faktisk også lidt kedeligt. Vi bor på et bjerg, og med den beliggenhed følger en helt naturlig isolation. For tiden er det meget godt. De store ugentlige konfrontationer mellem politi og demonstranter når ikke herop. Meget af tiden kan hurtigt gå med at vandre lidt, klatre lidt, sidde lidt og være lidt. Alle ting gode, alle ting kunne jeg egentlig godt bruge 10 måneder på, men der mangler noget.

Gæsterne bliver væk, og med gæsterne kan modet også godt forsvinde stille og roligt. Troen på, om de nogensinde kommer igen. Troen på visionen om at være ‘home away from home’. Stille og roligt kan det sive ud.

Det er en svær tid, vi befinder os i, her i Hong Kong. Demonstrationerne ender i noget, der minder om krigszoner mellem politiet og demonstranterne. 10,000 tåregasgranater er blevet smidt over de sidste seks måneder, af dem 2300 på Chinese University i går (12/11). Jeg har endda lige hørt om en hjemmelavet katapult, som nogle af de studerende på Chinese University havde lavet.
Metrosystemet kollapser jævnligt, stationer og hele linjer lukker. Det er virkelig svære tider i Hong Kong.

Mange af de HongKongers, jeg har snakket med, er bange. Bange for, hvad der venter dem. Nogen endda så bange, at de gør sig tanker om, hvordan de kan komme hurtigt ud af landet, hvis det før så utænkelige sker. Gentager historien sig?

På en tur i taxi med to lokale studerende engang i sidste måned kom vi til at snakke om situationen hernede, og jeg spurgte de to studerende, hvad de forventede af konflikten hernede, og om de havde en plan for, hvad de ville gøre, hvis protesterne udviklede sig yderligere. Til det sagde de begge to, at de var klar til at ofre livet for det, de troede på. Det, de troede på, var frihed.

Midt i alt mørket, alt frygten og alt frustrationen er der en lille blomst, der spirer. En hjælpende hånd fra en demonstrant, for at jeg kan komme væk fra en tilspidset situation. Et lift fra en kvinde, der ikke synes, jeg skulle gå alene i mørket på en i forvejen så mørk dag. En hilsen, som lyder ‘take care’ istedet for ‘see you, bye bye’.

Vi må have håb for Hong Kong. Vi må tro på miraklet. Tro på, at Guds fred kan stilne vandene. Tro på lyset.

I mørket må jeg vælge lyset.

Jeg modtog en SMS med en bøn. Jeg citerer slutningen herunder og håber på, at I vil bede med:

“Dear Lord, we are calling on You and begging for Your help for people in Hong Kong and please let them have Your peace and protection in this critical period of time.

May God's blessings, grace, peace, and hope be with people in Hong Kong and the place. Together we pray in Jesus' name, Amen!

Stefan Linde Almquist

Bottom